LEGO-plakater

Jeg har produceret nogle få plakater med LEGO-modeller jeg har tegnet. Plakaterne kan hentes som PDF-filer i A4-format.

Sal Colibri
Denne model er inspireret af flyet Sal Colibri fra Roger Leloups tegneserie Yoko Tsuno. Plakaten inkluderer nogle af Leloups skitser og en stribe fra historien Kanonen fra Kra. (PDF-filen fylder 35 Mb)
Veteranracer
Denne model blev bygget som et forsøg med at udnytte et udvalg af de nye runde klodser der kom frem i begyndelsen af 1990'erne. Modellen forestiller en racerbil fra begyndelsen af det 20. århundrede. (PDF-filen fylder 4 Mb)
BAe146-klon
Flyet på plakaten er inspireret af BAe 146-flyet, der blandt andet bliver brugt på Atlantic Airways' ruter til Færøerne. Modellen blev til da jeg eksperimenterede med at bruge 6×8-tagklodserne til at bygge vinger. (PDF-filen fylder 28 Mb)
City X'ers containerlastbil
Denne model er en af de første i min City X'ers-serie. Grundreglen er at det skal være en bil der højest er 10 knopper lang. Da jeg samtidig ville bygge en containerlastbil, blev jeg nødt til at lave en konstruktion, der kunne forlænges. (PDF-filen fylder 5 Mb)
City X'ers ladvogn
Endnu et eksempel på en City X'ers-model. Her er det en lastbil der kan køre med løst gods på et åbent lad. (PDF-filen fylder 1 Mb)
City X'ers postbil
City X'ers-serien inkluderer også denne postbil, der er velegnet til at køre pakker ud i små LEGO-byer. (PDF-filen fylder 2 Mb)

-- 

Skrevet af:
Jacob Sparre Andersen <jacob@sparre-andersen.dk>
Senest opdateret:
18. januar 2008